je.dk A/S, overtager GN Termolux

21. May 2021 Af Henriette Nielsen (Admin)

Med virkning fra den 10. Maj 2021 har je.dk A/S overtaget GN Termolux A/S i Hvide Sande som fortsat vil være at finde på samme adresse under navnet Brandworkz.

Efter kort tids forhandling med den tidligere indehaver, Jacob Frandsen, som ønskede at søge nye udfordringer, er vi nået til enighed om overtagelsen. Vi er meget glade for at stifteren af GN Termolux, Gunnar Nielsen, også følger med over sammen med de tre øvrige ansatte i virksomheden. Brandworkz og GN Termolux er et perfekt match med væsentlige synergier, der giver respektive kunder i de 2 virksomheder betydelige fordele, gennem adgang til

  • Bredere sortiment fra flere leverandører indenfor firma- og reklamegaver, profilbeklædning, reklameartikler, skrabe- og lågespil til reklamebrug, sportstøj, sportspræmier, tryksager i små og store oplag.
  • Egen produktion af tryksager, og profilbeklædning med tryk eller broderi. En stor del af produktionen foregår i egne produktionsfaciliteter med høj grad af kvalitet og stærk produktionsstyring.
  • Effektive logistikløsninger fra je.dk’s nye og topmoderne produktions- og logistiklokaler på Teglvænget i Herning

Samme daglige kontakter for kunder hos GN Termolux samt fortsat tilstedeværelse i Hvide Sande.

Navnet skifter til Brandworkz, men nuværende kunder vil fortsat møde Janne, Lotte, Karina og Gunnar som deres daglige kontakter hos Brandworkz, ligesom vi fortsat vil have en tilstedeværelse i Hvide Sande. Såvel Janne, Lotte, Karina og Gunnar glæder sig til, at kunne tilbyde deres kunder endnu bedre løsninger end tidligere.

Til gengæld er Jacob Frandsen, hovedaktionær i GN Termolux A/S stoppet idet Jacob har valgt at kaste sig over nye udfordringer. Jacob vil stadig være at finde som en del af transitionen, for derved at sikre den bedste overgang for kunder hos GN Termolux.

Yderligere oplysninger: Bo Handberg Madsen, adm. Direktør – telefon: 26822706

Kontakt kundeservice

Telefon: 9717 5599

Prisgaranti

- Vi matcher altid prisen

30 dages fuld returret

- Ved køb af vare uden logo