Je.dk og Blue Fox i innovativt samarbejde om fanshop og produktion af merchandise

01. November 2022 Af Majbritt Stensgaard (admin)

Vi er utrolig glade for vores nyetablerede partnerskab med Blue Fox, der tæller både drift af online fanshop og produktion af merchandise.

Blue Fox shop

Sammen med marketingschef Cliff Skov Olesen hos Blue Fox har vi haft en rigtig god og inspirerende dialog omkring mulighederne for at udvikle på og booste salget af beklædning og merchandise i klubben. Et område som Blue Fox igennem længere tid har set et uforløst potentiale i, og derfor har søgt en samarbejdspartner til. Hos je.dk har vi netop de rette kompetencer til at løfte den opgave, og desuden besidder vi en god portion konkret erfaring på området, idet vi i forvejen driver tilsvarende fanshops for blandt andet klubberne FC Midtjylland og Aab.

Vi har altid prioriteret samarbejde med lokale aktører højt, fordi der er ganske store fordele i både geografisk nærhed og kendskab til lokale forhold.

Den nye version af Blue Fox’ fanshop ligger nu online med en masse spændende nyheder – og vi lover, der løbende vil komme mange flere til…

Kontakt kundeservice

Telefon: 9717 5599

Prisgaranti

- Vi matcher altid prisen

30 dages fuld returret

- Ved køb af vare uden logo